Michael Christiani Havemann er formand for eller medlem af bestyrelserne for en række erhvervsvirksomheder. Han rådgiver disse og andre virksomheder i forretningsmæssige anliggender, myndighedsanliggender og løsning af tvister, herunder om fornødent ved gennemførelse af civile retssager og voldgiftssager. Rådgivningen omfatter tillige skatte- og selskabsretlige forhold, generationsskifter og testamentariske dispositioner.
Michael Christiani Havemann rådgiver derudover om medieret, pressehåndtering samt injurie- og krænkelsessager både for erhvervsvirksomheder og private samt om immaterialret og enerettigheder.
Michael Christiani Havemann har tidligere i en årrække været ekstern lektor på Københavns Universitet i Medieret og Kontraktsret og underviser i dag i bestyrelsesarbejde i unoterede selskaber.
- Møderet for Højesteret 1995
- Møderet for Landsret 1990
- Etablering af advokatvirksomheden 1989
- Advokatbestalling 1988
- Cand.jur. fra Københavns Universitet 1985