Kompetencer

Vi arbejder med stort set al erhvervsret for virksomheder og organisationer og med alle økonomisk-juridiske spørgsmål for private.

Vi er både blandt de mindste og de største advokatkontorer. Alle advokater har sine styrker inden for visse områder. Når man kommer uden for disse, får man behov for at inddrage andre.

Når det er relevant indhenter vi udtalelser fra de fremmeste eksperter inden for netop dette område – og vi er ikke som de store advokatkontorer bundet til at skulle vælge imellem de andre advokater på samme kontor.

Derfor kan vi henvise til eller søge specialebistand hos alle – og vi kan finde netop den, der til enhver tid er den dygtigste – uden at være forpligtet til at henvise til bestemte personer, vi deler økonomi med på vores advokatkontor. Det giver en betydelig faglig integritet.